Hånddrejet keramik i et hyggeligt værksted – mal din egen kop eller skål hos Krealoftet

Tid til fordybelse. Tid til keramik.

Et lille, hyggeligt værksted, hvor du kan fordybe dig i at male skåle og kopper, som jeg har drejet.

Om værkstedet

Krealoftet er et lille keramikværksted i hjertet mellem Vejle, Horsens og Juelsminde, nærmere i Barrit. Her kan du male på skåle, kopper og andre finurligheder. Alt keramik er hånddrejet og intet er nødvendigvis ens.

Mit værksted findes på loftet af vores hus, hvor væggene skråner og loftet sænker tempoet. Her er plads til fordybelse, gode snakke og rum for at være kreativ.

Min hensigt er at hænderne arbejder og hovedet slapper af, jeg håber i mærker samme stemning når i kommer på besøg.

Praktisk

Alt du behøver vide før dit besøg

Maks. 8 personer

Tag kollegaer, søskende eller venner med til et par hyggelige timer i rolige omgivelser.

Hygge & fordybelse

I 2,5 time kan du fordybe dig mens hænderne arbejder og hovedet slapper af.

Kaffe & sødt

Jeg sørger for kaffe på kanden og lidt sødt til ganen undervejs.

Unikt keramik

Vælg dit keramik fra hylden – de fleste dele har deres eget udtryk.

Dine færdige ting kan hentes inden for 10 hverdage, når de har været igennem glasering og brænding.

Priser

100 kr. pr. person for at deltage (inkl. kaffe og lidt sødt).
Ønsker I andet at slukke tørsten i, er I velkomne til selv at medbringe det.

Se priseksempler nedenfor.

Keramik fra 100 kr. pr. del
Prisen inkluderer altid maling og brænding.

Sådan foregår det

1

Vi aftaler et tidspunkt

Du skriver til mig, og vi finder en dag, der passer dig.

2

Du vælger dit keramik

Kop, skål eller noget helt tredje – du vælger det, du har lyst til.

3

Mal og nyd tiden

Du maler i dit eget tempo. Det må gerne være hyggeligt, roligt og uperfekt.

4

Keramikken brændes

Når du er færdig, sørger jeg for glasering og brænding.

5

Hent dit færdige værk

Inden for 10 hverdage er dit keramik klar. Jeg giver dig besked når det er klar til afhentning.

Mangler du inspiration?

På Instagram deler jeg små glimt fra værkstedet, farverige projekter og færdige værker fra andre, der har været forbi. Måske finder du en idé – eller bare lysten til selv at komme i gang.

Johanne Sommer, indehaver af Krealoftet keramikværksted i Barrit

Lidt om mig...

Først og fremmest – hej!
Jeg hedder Johanne, og jeg er hjertet bag Krealoftet.

Kreative sysler har fulgt mig det meste af mit liv. Jeg har altid elsket at skabe med hænderne, hvad end det er i køkkenet, i haven, med hæklenålen og nu også med hænderne i leret, hvor jeg mærker roen.

Mit værksted ligger på loftet af mit hjem i Barrit, hvor jeg bor med min mand. Vi har et lille hyggeligt landsted, som vi deler med vores høns og to katte.

Til daglig er jeg pædagog og jeg elsker mit arbejde, men jeg elsker også at være kreativ og skabe med mine hænder når jeg ikke er på arbejde. Denne glæde vil jeg elske at dele med andre.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i Krealoftet.

Skriv til mig

Lad os finde en tid i kalenderen

Vil du høre mere eller booke en plads? Skriv endelig — jeg glæder mig til at byde dig velkommen i vores kreative univers.